LÆR AT HÆKLE
Hækle i forreste maskeled
TIPS FRA RACHEL
Hækle i forreste maskeled
Denne video viser hvordan man hækler i forreste maskeled.
Når man ser en maske oppefra, kan man se at masken ligner et V, bestående af to maskeled. Ofte hækler man gennem begge maskeled. Hvis man ønsker at give sit hækletøj form eller struktur, kan man hækle i enten det forreste eller det bagerste maskeled. Det maskeled der er tættest på dig er det forreste maskeled og det der er længst væk fra dig er det bagerste maskeled.
I denne video er teknikken vist med fastmasker, men du kan bruge alle typer masker.
OBS! Vær opmærksom på at der i videoen hækles i den første maske. Ofte erstattes første maske af en luftmaske, følg derfor altid den opskrift du bruger.
1. Stik nålen ind i forreste maskeled.
2. Slå om og træk omslaget med tilbage gennem masken. Der er nu 2 løkker på nålen.
3. Slå om, og træk omslaget igennem begge løkker på nålen. Du har nu hæklet en fastmaske i forreste maskeled.